Et skønt sted at bo

Restaurant og spiseordning

Frederiksgården har sin egen restaurant med en fælles spiseordning, som nye beboere er forpligtet til at deltage i.

Vi har eget køkken, og du finder månedens menu på www.frederiksgården.dk

Restaurantens åbningstider er pr.1.3.2024 

Dagligt inkl.lørdag søndag og helligdage kl. 17.30 – 19.00 – det betyder at restauranten skal være forladt senest kl.19.30

Den først og tredje søndag i hver måned serveres en frokost tallerken – dog ikke i sommerperioden juni, juli og august.
Til jul, påske og pinse serveres en frokostbuffet. 

Ideen med restauranten er fællesskabet, og vi opfordrer alle til at byde nye beboere velkommen ved sit bord. Spisning foregår i restauranten og der er et særligt fælles bord til venstre for serveringsbuffeten.

Ordning i den tvungne periode: 

I de første 2 år efter indflytning er man bundet til spiseordningen og kan ikke overgå til køkkenafgift.

Prisen er:  kr. 1.795/mdr. og gælder for en ret aftensmad på hverdage & to retter aftensmad i weekenden samt frokosttallerkenen første og tredje søndag i hver måned.
Der udleveres spisebilletter, som skal indløses i restauranten ved hvert måltid.

Spisepligten gælder i 9 måneder hvert år dvs. du har 3 frimåneder eller 12 friuger.

Du kan framelde dig forud minimum 7 dage inden for en måned, og det må gerne være springende datoer. Og max. 3 måneder samlet indenfor samme kalender år.

Ordning efter den tvungne periode: 

Den månedlige madordning fortsætter automatisk med mindre du framelder ordningen til Ejendomskontoret.

Alternativt:
Efter tvangsperioden kan man også helt framelde sig spiseordningen, dog skal man hver måned obligatorisk betale en tvungen køkkenafgift på kr. 550,- som opkræves månedsvis forud sammen med huslejen mm.

Ønsker man at spise lidt mere sporadisk, kan du købe 15 spisebilletter for kr.1150,-
De sælges fra Ejendomskontoret. 

Gæster:
Gæster kan inviteres med til spisning: (se også hjemmesiden)
Priser er

kr. 100,- gæst til aftensmad
kr. 125,- søndagstallerken
kr. 145, – for jule påske og pinse frokost

For børn op til 12 år, halv pris
Har du flere gæster (dog max 9 gæster), skal du reservere plads i kalenderen ved disken, eller sende en mail til køkkenet, seneste 2 dage før gæstens/gæsternes ankomst.

Drikkevarer købes ved disken.
Du må gerne medbringe din egen vin, øl eller vand uden at betale proppenge.
Drikkevarer og eventuelle gæsters måltider skrives på hvid bestillingsseddel, som ligger ved disken i restauranten. 

Afregning:
Alle restaurantbeløb, drikkevarer og måltider, afregnes bagud ved månedsopkrævning fra Ejendomskontoret i hjørnet blok C, undtagen eventuel køkkenafgift som opkræves sammen med huslejen.

Kontakt til køkkenet:chefkok@frederiksgaarden.dk eller tlf. 91 54 06 22 

Kontakt til Ejendomskontoret: administrator@frederiksgaarden.dk eller  tlf.  38712656 

Se menu og flere oplysninger på hjemmesiden www.frederiksgaarden.dk